Skiferie er en meget populær ferieform, men mange frygter, at det hurtigt kan blive dyrt, når hele familien skal af sted. Sådan behøver det heldigvis ikke at være – læs med og få fem gode råd til en billig skiferie
Det må ikke være prisen, der skræmmer jer væk, når I overvejer, om I skal tage på skiferie eller ej. Der er nemlig mange måder, man kan gøre skiferien billigere på ved blandt andet at spare på udstyret, vælge den rette destination og booke på det rigtige tidspunkt.
- Book skiferien tidligt eller i sidste øjeblik
Et af de områder, hvor I kan spare rigtig mange penge på skiferien, er i forhold til bookingen. Hvis I sørger for enten at booke tidligt eller i sidste øjeblik, kan I gøre skiferien rigtig billig. Der er ofte mange muligheder for at finde book-tidligt-rabatter hos skibureauerne, hvor I har mulighed for at få en solid rabat på skiferien. Derudover er der ligeledes store afslag på skirejserne, når man kommer tæt på afrejsedagen. Hos Højmark Rejser kan I booke en billig skiferie ved blandt andet at vælge de restpladser, der er tilbage til de forskellige populære skidestinationer. Her kan I finde et stort udvalg af billige skirejser til Alperne, hvor der ikke er gået på kompromis med skioplevelserne.
- Undgå skolernes ferier
Skirejser, der ligger i de officielle ferieuger for de danske folkeskoler, er markant dyrere, end hvis I tager af sted uden for disse ferieuger. For at gøre skiferien billigere, er det derfor en god idé at booke skiferie i starten af december, i januar eller i slutningen af sæsonen. Hvis I ikke skal af sted med børn, kan I nemt booke uden for skolernes ferieuger, men har I børn, bør I derfor undersøge, hvornår det ellers kan passe, at børnene får en uges ferie fra skolen. En ekstra bonus ved at tage af sted på andre tidspunkter er, at der er markant færre på pisterne og kortere kø til lifterne.
- Lån, lej eller køb skiudstyret brugt
Hvis det er første gang, I skal af sted, kan det hurtigt blive dyrt at skulle investere i alt det udstyr, I får brug for på skiferien. Derfor bør I enten låne, leje eller købe skiudstyret brugt. Har I familie eller venner, som I kan låne udstyr af, er det naturligvis det billigste valg. Hvis det ikke er muligt, er der også mange steder, I kan leje udstyret. På den måde undgår I ligeledes at skulle til at opbevare en masse udstyr, der nemt tager en masse plads. Har I derimod planer om at skulle af sted på skiferie flere gange, er det oplagt at købe udstyret brugt. Derved får I jeres eget tøj og udstyr, og der er rigtig mange penge at spare. Køber I skiudstyr brugt, er det ofte kun blevet brugt få gange og derfor stadig i en fin stand.
- Tag på en kort skiferie
Hvis I ankommer om søndagen og tager hjem igen om fredagen, undgår I de dyre overnatninger i weekenden. Det er en oplagt mulighed for at gøre skiferien billigere, hvis I kan nøjes med fire eller fem dage på ski. Her er det ligeledes en god idé at rejse uden for sæsonen, da nogle hoteller vælger at leje værelserne ud en uge ad gangen i højsæsonen.
- Smør madpakker og hold picnic i sneen
Mange af restauranterne oppe på pisterne er ofte ret dyre – både i forhold til mad og drikkevarer. Derfor er det oplagt, at I selv smører madpakker til frokost, som I kan have med på pisterne. På nogle hoteller er de flinke til at give lov til at smøre madpakker ved morgenmaden. Udover at dette er en billig løsning, er det også rigtig hyggeligt. Find en plet i solen og hold jeres egen lille picnic i sneen, mens I kan nyde en smuk udsigt ud over bjergene.
Med disse fem råd kan I hurtigt få skåret en hel del af prisen uden, at I mister alle de sjove skioplevelser. Det handler blot om at tænke lidt kreativt, så I kan komme af sted på en rigtig god og billig skiferie.
Leave a Reply