Skal du på ferie i det nye år? Snart skriver vi 2018 i kalenderen, hvilket betyder at flere begynder at overveje hvor rejsen skal gå hen. Der findes mange forskellige måder at rejse på- og en cykelferie er en af dem. I dagens indlæg på Rejsoglev kommer vi med en række fordele indenfor cykelferier – måske er det noget for dig, også selvom du ikke havde forventet det. Læs med og bliv inspireret.
Derfor er en cykelferie en god idé
Ønsker du en ferie, hvor der gerne må ske lidt mere end blot 7 dage på en hvid sandstrand, er denne type for ferie måske noget for dig.
Det bedste man kan gøre, er at planlægge en række destinationer man gerne vil besøge hjemmefra, men aldrig booke ferien fuldt ud. Der skal være plads til impulsive oplevelser, sådan man besøger steder og områder, man reelt set ikke havde forestillet sig eksisterede.
Vælger man en cykelferie er man ekstremt fri, og kan tilpasse turen efter interesse og cykelform. Man vil hurtigt bemærke hvor mange indtryk der er, når man sidder på en cykel, frem for i en bil eksempelvis. Ligeledes er det meget afstressende og sundt.
Er en cykelferie nyt for dig?
Er en cykelferie nyt for dig, bør du gå til din cykelforhandler. Her kan du få en række tips og råd i forhold til valg af cykel og udstyr. Beslutter man sig for, at det er en cykelferie man ønsker, er det meget afgørende at der er styr på disse basale ting; såsom valg af cykel og grej.
Dette kan man som uerfaren rytter ikke selv tage stilling til, og det er afgørende at der kommer noget professionelt hjælp ind over. Tager man blot disse valg på egen hånd, risikerer man at få fat i en model der reelt set ikke er tilpasset til de standardbetingelser, som SKAL indfries når man skal cykle over flere dage. Er man ikke opmærksom på dette, risikerer man skader som er langt mere irriterende – både i forhold til ens ferie, men også til den dagligdag man vender retur til efter ferien.
Husk altid på at kvalitet også koster, og går du på kompromis på din pris, må du højst sandsynlighed også gå på kompromis med kvaliteten.
Leave a Reply