Som du nok er klar over, så blev det med ét gratis at benytte den såkaldte roaming i Europa tidligere på året. Den 15. juni trådte en lov om afskaffelse af roaming afgifterne i kræft, og man kan derfor roame frit i hele EU, uanset hvilket abonnement man har. Tidligere var dette kun gratis hos udvalgte selskaber og i udvalgte lande.
Destinationen bestemmer priserne
Nu står vinteren så for døren, hvilket betyder, at der er mange der rejser sydpå for at få lidt varme. De helt store højtider er omkring nytår og så naturligvis i vinterferien, der er en af de helt store rejseuger. Mange vælger naturligvis skiferien som en rejseform, og her er der ingen problemer, da det 99% tilfælde foregår i lande som Norge, Sverige, Østrig, Frankrig og Italien, altså medlemmer af EU.
Hvis målet med rejsen er sol og varme, er det svært at finde i EU. Det tætteste man kommer på er De Kanariske øer. De er godt nok på nogle måder ikke en helt integreret del af EU, men i forhold til roaming, er der dog ingen problemer.
Mange holder ferier uden for EU
Blandt de andre populære destinationer til jule og vinterferier finder man eksempelvis Kap Verden, Egypten, Florida, Mexico og ikke mindst Thailand, der er blandt mange danskeres favorit. Fælles for alle disse er som bekendt, at de af gode grunde IKKE er en del af EU, hvilket også betyder at den store roamingfælde sagtens kan klappe her.
Så hvis du var ude og rejse i sommers og hurtigt vænnede dig til at du roligt kunne ligge på stranden og tjekke din Facebook, uploade lækre poolbilleder og sende et utal af snaps, skal du lige tænke dig en ekstra gang om, inden du ender med en gigantisk ekstraregning. Der er dog flere teleselskaber der tilbyder gratis roaming i lande udenfor EU, og det kan altså være værd lige at tjekke ud. Du kan finde det billigste abonnement til udenlands brug her.
Hold øje med advarslerne
Det gode er, at modsat for år tilbage, får du altid en advarsel om, at det koster penge at bruge din telefon. Det er vigtigt at lytte til denne advarsel, da ganske få MB i eksempelvis Thailand hurtigt kan koste hundredvis af kroner, og så kan du selv gange det med gigabyte.
Leave a Reply