At rejse er at leve. Det er et udsagn, som det er svært at være uenig i. Og det er da også noget helt særligt, når det endnu engang er tid til at tage på ferie, hvad end det er storbyferien, badeferien eller ferien fyldt med spændende oplevelser i naturen. Uanset om det er vinterferie, hvor det er tid til at hoppe i skistøvlerne og suse ned af brede pister i Alperne, eller om det er tid til badeferien på Mallorca i sommerferien, så kommer man altid hjem med en masse fantastiske minder, som man kan varme sig på, når hverdagen bliver en smule for kedelig. Den bedste måde at tage minderne fra ferien med hjem er at finde kameraet frem og fange de gode øjeblikke. Men for de fleste af os sker der det, at vi bare ender med ti ens billeder af familien, der spiser mad på en restaurant, fordi det lige var her, vi huskede at tage kameraet frem. Derfor kommer vi her med et par sjove råd til at fange de gode billeder.
Et opstillet billede er ikke altid det bedste
De bedste og mest levende billeder er som regel de billeder, der ikke er opstillede. Så prøv at tage telefonen eller kameraet frem og fang de sjove situationer. Fang billedet af børnene, der leger i poolen eller bygger sandslotte ved stranden. Eller fang billedet af kærestens første forsøg på at kæmpe sig ned af skipisten. Det er de øjeblikke, som det er sjovt at finde frem senere. Derfor gælder det om ikke at gemme kameraet alt for langt væk, så du hurtigt kan finde det frem og knipse det helt rigtige billede.
Tænk over kompositionen
Når du skal tage et godt billede, er det vigtigt, at du tænker over proportionerne i billedet. Her er det gyldne snit en god tommelfingerregel at gå efter. Det vil sige, at hvis du tager et billede af solnedgangen over vandet, så skal billedet ikke være halvt hav og halv himmel, men derimod enten to tredjedele himmel og en tredjedel hav eller omvendt. Hvis du gerne vil tage et billede af børnene eller kæresten, så er det også vigtigt at tænke over lyset. Hvis det er solskin, kan det være nødvendigt at gå ind i skyggen for at tage det bedste billede. Og så er modlys et no-go, hvis det kan undgås.
Tag vilde dronebilleder
Hvis du virkelig vil tænke fuldstændigt ud af boksen og få nogle helt særlige feriebilleder med hjem, så kan det være, at det er noget for dig at investere i en drone, som kan tage billederne fra et helt nyt perspektiv og vinkel. Det giver virkelig mulighed for at eksperimentere med både foto og video.
Leave a Reply